Haveskak

16. september 2024 19:22

Så var der dømt have- og grillskak i Egebjerg lørdag d. 14. september.

Vejrguderne og metrologerne var heldigvis enige denne dag, så vi var velsignet med solskin og nogenlunde varme 🌞🙏

2 håndfulde af klubbens medlemmer var mødt frem og så var der dømt skak.

Først nogle 2 mandskampen på det store bræt, hvor brikkerne hurtig lærte at flyve, især når sekunderne forsvandt. Tilskuerne havde mange kommentarer og havde bedre styr på spillet end dem der spillede 😜😎

Derefter var der dømt grillmad, hvor le chef sørgede for at bøffer, koteletter og pølser blev stegt præcist som de skulle. Læg dertil pastasalat, grønsalat, spidskålsalat, kartoffelsalat og flute…så har man det perfekte måltid.

Efter et par timer fortsatte vi så en lille lynskakturnering og derefter ala carte lyn!

Det blev til mange gode dejlige skønne timer den dag!